(See review below)
Det var ikke en nat som de andre
Dig vil jeg elske, du min styrke
Drag, Jesus, mig
Hvo ikkun lader Herren råde
Hvor er det godt i Jesu arme
Hyggelig, rolig (Gether)
Hyggelig, rolig (Lindeman)
Hyggelig, rolig (Mortensen)
I al sin glans nu stråler solen
Kornet, som dør i jorden
På Gud alene
Se, nu stiger solen af havets skød (Nielsen)
Se, nu stiger solen af havets skød (Ring)
Troens smykke, Jesus sød
Review:
Christian Præstholm udgiver orgelkoraler i grupper med opusnumre. Så vidt jeg kan se er der ikke systematik i hvilke koraler der udgives samlet.
Det kræver selvtillid at sælge en tryksag med et fladt, ferskenfarvet ydre og et lidt gnidret tryk på forsiden – og selvtillid har Christian Præstholm da god grund til at have med så stor produktion og anerkendelse i ryggen. Indenfor er der klar, tydelig nodesats og musik med vitaminer.
Blandt de 14 orgelkoraler er der koraler over fire rigtig kendte salmer: ”Se, nu stiger solen”, ”Hvo ikkun lader Herren råde”, ”Kornet som dør i jorden” og ”I al sin glans nu stråler solen”. Der er halvkendte: ”Det var ikke en nat som de andre”, Troens smykke, Jesus sød”. Resten ikke så kendte; nogle fordi de er alternativer til mere kendte melodier, Lars Nielsens melodi til ”Se, nu stiger solen” og to alternative melodier til “Hyggelig, rolig”.
Mange af koralerne kræver sin organist og sit orgel. En hurtig optælling viser, at en enkelt kan udføres på ét manual uden pedal. Det er ”Hvor er det godt i Jesu arme”. Skulle man nogensinde komme ud for den, har man her et smukt og let spilleligt præludium. Fire klares med ét manual og pedal. Fem kræver mindst to manualer og pedal, fire kan klares på ét manual, men har solo i pedalet. En af dem, Troens smykke, Jesus sød”, 4’-pedal.
VOLDSOMT; DRILSK OG SMUKT
Præstholm tager ikke småligt hensyn til salmernes originale stil. Den gammelagtige doriske ”Se, nu stiger solen” bliver til en senromantisk solopgang, der udvikler sig ret voldsomt med grelle dissonansen og dobbeltpedal – det må være en stormfuld morgen han har i tankerne!
I koralen over Lars Nielsens melodi til samme salme flyder stumper af melodien rundt i et av, der kun lige har lagt sig efter stormen, smukt og lidt kantet.
I ”Drag, Jesus mig”, som jeg aldrig har været ude for, er vi i Max Regers blideste hænder.
”Hvo ikkun lader Herren råde” leger med rytmiske forskydnnger og tilløb til ostinater, der drilsk smutter mellem fingrene.
”Kornet som dør i jorden” er guddommelig smuk og enkel.
”I al sin glans nu stråler solen” låner fra Debussys ”Doctor Gradus ad Parnassum”. Skal amn overholde det angivne tempo, har man travlt!
Sådan kunne man blive ved. Hele registret er der: Fra det virtuose, svære og knudrede for den dygtige organist med det store orgel til det overkommelige for lille orgel og konservativ menighed.
Det er nok de færreste af os, der kan bruge den storladne ”Se, nu stiger solen” en almindelig søndag morgen, men der er mange andre fine ting at hente.
(Kåre Duhn, PO-bladet, december 2015)