Orgelkoraler, bd. 12

(Se anmeldelse af samlingen længere nede på denne side)

Dagen viger og går bort
Dejlig er jorden
Gud Helligånd! o kom
Himlene, Herre, fortælle din ære
Kvindelil, din tro er stor
Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred
Lær mig, o skov, at visne glad
Op, al den ting, som Gud har gjort

4 orgelkoraler over melodier af Erik Haumann:
– Blåt vælded lys frem bag skyers skred
– Du fødtes på jord (4 kanoniske variationer)
– Med thomaskravet står vi her
– Vi kommer, Herre, til dig ind


Anmeldelse:
Orgelkoraler, bd. 11 og 12 (op. 23 og 24)
En guldgrube af gudstjenestestykker

Christian Præstholm yder en beundringsværdig indsats med sine orgelkoral-samlinger. Og nummer 11 og 12 er yderst vellykkede
  Det er et intet mindre end imponerende mål den energiske og meget dygtige organist ved Sankt Mortens Kirke i Randers, Christian Præstholm, har sat sig. Nemlig at komponere en orgelkoral til hver eneste af melodierne i Den Danske Koralbog = i alt 568 orgelkoraler.
  Et simpelt regnestykke siger, at der må være et godt stykke til enden endnu, men heldigvis er Christian Præstholm en ung mand, så hvis han ellers ikke taber pusten, skulle der være gode chancer for at nå i mål inden pensionsalderen.
  Forudsætningerne må også siges at være i orden, eftersom Christian Præstholm underviser i kirkemusik og musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium.
  Og lad mig sige det med samme. Orgelkoralerne er fremragende. De er på alle måder et godt og tiltrængt alternativ til de 125 orgelkoraler og andre samlinger, som mange af os er opdraget med. Tilmed har de en længde, der gør dem gudstjenesteegnede, så det skulle ikke være svært at finde et stykke, der passer til dagen og vejen.

For hjerte, hænder og blyklods
Ingen af koralerne kan siges at være lette. Sværhedsgraden kan i nogen grad sammenlignes med Bachs ”Orgelbüchlein”, selvom tonesproget er meget anderledes og ofte er præget af modal harmonik i stil med Duruflé og Maurice Ravel. Musikken er dog helt sin egen og gør hverken brug af albuer eller træskostøvler. Den er skrevet for hjerter og hænder.
  Det er svært at fremhæve nogle af stykkerne frem for andre. En af de koraler, jeg i særlig grad er faldet for er ”Lær mig og skov at visne glad”, der i hvert fald i basgangen bringer mindelser frem om Bachs ”Air” eller Albinonis g-mol adagio.
  Også ”Dejlig er jorden” må fremhæves. Den har tydelige paralleller til Ravels ”Pavane for en afdød prinsesse” og findes endda i to udgaver. En, hvor melodien spilles udsmykket i pedalet med Fløjte 4’, og en, hvor melodien ligger i sopranen. Det virker som om Christian Præstholm har taget afsæt i linjen ”fred over jorden”. Begge udgaver er fulde af fred og er velegnede til enhver begravelse. 
  I koralen ”Her kommer, Jesus dine små” ligger en høj klar fløjtetone som et omvendt orgelpunkt over hele satsen. Det er Betlehemsstjernen, der lyser klart og skinnende over den ellers lette og lystige musik. Mon ikke det er tanken, at man gør brug af en blyklods som tredje hånd.

Fra ppp til fff
På falderebet må jeg lige nævne ”Fred hviler over land og by”, der fuldt lever op til titlen og som såmænd godt kunne forveksles med en komposition af Mahler.
  I alle koralerne gøres der flittigt brug af orglets solostemmer, både i sopran-, tenor- og baslejet. Det gælder f.eks. ”Her vil ties, her vil bies”, hvor melodien et stykke inde i satsen dukker op i tenorlejet. Det samme gælder ”Himlene Herre, fortælle din ære”, hvor den tilmed også optræder i pedalet. men med dagen vokserlyset til satsen slutter på en funklende Es-durakkard i fff.
  Der er rigtig nattemørke i den første del af ”Den mørke nat forgangen er” godt understreget af pedalets dybe pulserende bas. Satsen starter i ppp, men med dagen vokser lyset til satsen slutter på en funklende Es-Es-durakkard i fff. På falderebet må jeg lige nævne ”Fred hviler over land og by”, der fuldt lever op til titlen og som såmænd godt kunne forveksles med en komposition af Mahler.

Har man det som en gammel organist engang for mange år siden belærte mig om, da jeg i min ungdoms enfoldighed var bannerfører for et kursus for landsbyorganister: ”Nej, nu har jeg spillet i NN. kirke i 37 år, og der er aldrig nogen, der har klaget, så jeg behøver ikke at lære noget nyt”, vil Christian Præstholms orgelkoraler nok falde på stenet grund, men for den, der gerne vil forny sig, er der en sand guldgrube at dykke ned i.
  Christian Præstholms kompositioner fortjener stor udbredelse, og komponisten fortjener et gevaldigt skulderklap og al mulig opmuntring til at fuldende det imponerende projekt
Per Rasmus Møller (PO-bladet juli 2013)