Orgelkoraler, bd. 8 / Chorale preludes, vol. 8

(See review below)

Betesda-søjlernes buegange
Den klare sol går ned
Herre, du vandrer forsoningens vej
Hvad mener I om Kristus
Kom, regn af det høje! lad jorden oplives
Nu falmer skoven (Fantasia, 10 variationer og Finale)
Nu glødes øst i morgenskær
Nu takker alle Gud
Som vintergrene
Stille er min sjæl til Gud


Review:
Krydderier til kirkespillet
I sine nye orgelkoraler brillerer Christian Præstholm som vanligt med en opvisning i musikalsk idérigdom og fantasi.
  Med denne udgivelse sender organist og komponist Christian Præstholm (f.1972) endnu et bind med veloplagte orgelkoraler på markedet. Det er denne gang blevet til ti orgelkoraler, som vil kunne berige menigheden i både glæde og sorg. Man finder i udgivelsen en del orgelkoraler over ”de nye melodier” fra 2003-koralbogen, morgen- og aftensalmer og en større variationsrække over ”Nu falmer skoven trindt om land”. Der er nok at tage fat på – og at øve sig på.
  Christian Præstholm har vundet ry som en af sin generations store organister, og han besidder helt ubestrideligt et musikerskab med et utroligt vingefang. Christian Præstholm gør sig således som både orgelimprovisator og som en dygtig fortolker af såvel den tidlige som den nyere del af orgellitteraturen. Som komponist har Christian Præstholm etableret sig stærkt med de nu otte bind af orgelkoraler – og blandt andet et introitus for kor, orgel og messingblæsere, som blev uropført ved bispevielsen i Aalborg i 2010.

Nu falmer skoven
Centralt i denne udgivelse står Fantasia, 10 variationer og Finale over ”Nu falmer skoven trindt om land”. Fantasien er en flot romantisk klingende sats med en dejlig strømmende udvikling i det motiviske arbejde. I det væsentligste er denne fantasi en bearbejdelse af Præstholms populære orgelkoral, som findes trykt i ”Jubilæumsforspil- og koraler” fra Vestervig Kirkemusikskole. 
  Herpå følger de ti variationssater, som kan spilles hver for sig. Cantus firmus behandles meget forskelligt gennem de ti variationer. I flere af variationerne gennemføres cantus firmus helt nodetro, og i en af variationerne gennemføres den i altstemmen. Overalt høres Præstholms sikre sans for delikate, og til tider overraskende, harmoniske forløb. Stilistisk set spænder variationerne bredt. Præstholm formår at vise alle aspekter af denne elskede melodi fra det drivende sentimentale til høstdansen, det søgende og hvileløse, det spøgende og endelig den festlige finale, hvor mixturen synger for, mens fagotten bærer melodien ud til høstgildets sidste toner. Her findes altså musik til hele efteråret i kirken.

Plads til eftertænksomhed
Der er i det hele taget et efterårspræg over denne samling af orgelkoraler. Præstholm maler i det harmoniske tonesprog med alle efterårets mørke nuancer, og eftertænksomheden får rum i de smukke, roligt fremadskridende orgelkoraler over bl.a. ”Stille er min sjæl til Gud” og ”Som vintergrene”.
  Orgelkoralerne hører ikke til blandt Præstholms mest udadvendte orgelstykker, men er helt igennem velkomponerede og gennemførte hvad angår form og stil. De er ikke blandt Præstholms mest spilleteknisk krævende, men vil kræve en væsentlig øveindsats for de fleste PO-organister
Henrik Strøm (PO-bladet, januar 2012)