“Landets biskopper har iværksat intet mindre end et kirkemusikalsk scoop” (fra anmeldelse i Kr. Dagblad – se længere nede på siden)
Cantata for priest, congregation, choir SA and SATB and organ.
Duration, approx. 50 minutes
Commission from Haderslev Cathedral with support from all other Danish dioceses.
Composed on the occasion of the 1200th anniversary of introduction of Christianity (with Ansgar) in Denmark in 826
Premiere performance: May 10th 2026 in Haderslev Cathedral
I 2026 er det 1200 år siden, Ansgar bragte Kristendommen til Norden. Det markeres med udgivelsen af denne kantate med tekst af Iben Krogsdal og musik af Christian Præstholm. Kantaten, der er komponeret på initiativ fra landets biskopper, er folkekirkens samlede markering i anledning af 1200-året for Ansgars komme. Værket tager udgangspunkt i ’Den signede dag’, som i sin oprindelige form som dagvise, kan dateres helt tilbage til middelalderen, men som Grundtvig digtede som festsalme i 1826 til 1000-års festen for Ansgar.
Kantaten er for ligestemmigt kor, blandet kor, orgel, liturg og menighed og indeholder både en Ansgar-fortælling og en ny gendigtning af ’Den signede dag’, den nye salme: ’Det stråler igen om jordens rand’.
Kantaten er tilrettelagt således, at den er anvendelig under de mange forskellige konditioner, der findes i landets kirker og håbet er, at kantaten vil blive taget i brug mange steder – enten i sin fulde længde eller i uddrag.
Udgivet med støtte fra landets stifter, Alving Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og Traugott Møllers Fond.
Anmeldelse:
Landets biskopper har iværksat intet mindre end et kirkemusikalsk scoop
I anledning af 1200-året for Ansgars komme til Norden har landets biskopper bedt salmedigteren Iben Krogsdal og komponisten Christian Præstholm om at skrive et nyt kirkemusikalsk værk. ”Den signede dag” blev uropført forleden i Haderslev
Den nyskrevne kantate ”Den signede dag”, der forleden blev uropført i Haderslev Domkirke, er bygget op, så gudstjenestens velkendte liturgiske led flettes sammen af noget gammelt – og noget nyt. Grundtvigs salme ”Den signede dag” fra 1826 – skrevet i anledning af 1000-året for Ansgars kristendomsintroduktion i Norden – fungerer som et referencepunkt fra start til slut, så i virkeligheden fejrer vi nu både et 1200-årsjubilæum og et 200-årsjubilæum.
Ved uropførelsen medvirkede kirkens pigekor og drengekor, og ved orglet sad komponisten, Christian Præstholm, selv. Kantatens liturgi stod biskop Marianne Christiansen for.
I værkets begyndelse, Introitus, mødes kor, menighed og orgel, og dermed er grundlaget etableret for et lydhørt samarbejde, der skal fungere gennem hele kantaten. Præstholm og Krogsdal har foretaget en gedigen dekonstruktion af den oprindelige salme ved at pille den i småstykker og samle den på ny – i nye belysninger. Samtlige syv strofer i Grundtvig-salmen indgår i kantaten i forskellige musikalske iklædninger og spredt ud over de første 12 liturgiske led.
Mellemstykkerne i form af læsninger, bøn, prædiken, fadervor og velsignelse står også meget stærkt, idet liturgien, de nye tekster, den nye musik, de helt nye salmer og en håndfuld nye orgelkoraler perspektiverer hinanden og dermed genskaber væsentlige værdier. Det stærke greb er, at gammelt og nyt mødes helt ubesværet, og der er udfordringer både for øvede sangere og den deltagende menighed.
Kantatens greb om kirkerummets lineære muligheder synes også gennemtænkt: fra liturgiens naturlige placering ved alteret og ned over menighedens bænke til orglet og de to kor i den modsatte ende. Der opstod ved uropførelsen et meget smukt organisk fællessprog i kirken – som en vibrerende streng af ånd i flere dimensioner.
Stærk korindsats
Stærkt stod både drenge- og pigekor og de to dirigenters arbejde med samme. De blandede korsatser derimod stod lidt svagere. Der manglede ligesom lidt power i tenor- og basstemmerne.
Organisten og komponisten Christian Præstholm er et kapitel for sig. Hver en tone giver mening, hvad enten den står i nodearket eller kommer ud af orgelpiberne. Og sidst, men ikke mindst liturgien, altså biskoppen selv, Marianne Christiansens diktion udfylder kirkerummet med værdighed og musikalitet.
Et eksempel på noget helt nyt er Iben Krogsdals tekst: ”Et lys af lys i verden der aldrig brænder ud, det flammer dybt i mørket for sådan elsker Gud”, som foldes ud af to solistiske stemmer i en kæde af repetitioner med nærmest hypnotisk effekt, i sidste halvdel ovenikøbet som kanon og moduleret en tone op. Meget stærkt for sanserne, inden menigheden igen opfordres til at rejse sig og synge strofe to og tre af ”Den signede dag” i henholdsvis C.E.F. Weyses originalversion og Christian Præstholms nye harmonisering. Der er selve melodien, som menigheden synger, den samme, men med Præstholms opfriskning føler man sig inddraget i en kirkemusikalsk begivenhed af format.
Et andet eksempel er korsatsen ”Levende”, hvor de seks bogstaver i navnet A N S G A R repræsenterer toner i orglets piblende for-, mellem- og efterspil. Dette i kombination med tekstens ”levende – suset er her” og ”levende – fortiden taler” trækker på en meget sanselig måde jubilarerne ind i kirkerummet. Det, jeg oplevede som en vibrerende streng, giver Krogsdal i sin tekst betegnelsen ”lyset er altid på vej i den himmelske vene”.
Blandt de nyskrevne salmers mange kvaliteter er deres melodiske enkelthed og underforståede genkendelighed. Salmen ”Det stråler igen om jordens rand” kan således både synges på Weyses kendte melodi og Præstholms nye, ligesom Krogsdals nye tekst fungerer som et elegant spejlbillede af Grundtvigs. Samme metriske struktur, samme enderim, men en modernisering og nogle steder potensering af billedsproget. For eksempel bliver Grundtvigs ”da klared det op i østerlid” i anden strofe til ”det ryster i mørkets monopol”.
Som biskop Marianne Christiansen nævner forskellige steder, er perspektivet for kantaten, at den kan synges og spilles i landets kirker i sin helhed eller i uddrag. Det trykte partitur er meget indstuderingsvenligt for både sangere, dirigenter og organister. Hold øje med ”Den signede dag”. Måske bliver kantaten tilgængelig i en kirke i nærheden af dig!
(Eigil Leander Laursen, Kr. Dagblad, 12/5-2026)